Er du på facebook, er det måske værd at lægge mærke til, at der findes flere grupper og sider, der er lavet af og for beboere i Herredvang og omegn. Bare inden for den sidste måned er der startet to nye åbne grupper, og en ny side.

Den ene facebook gruppe henvender sig til alle beboere og naboer til afd. 35,  Trillegården, den anden er mest for alle unge, studerende og småbørnsfamilier, der bor i Århus V. Den sidste er en side for Cykelkursus for kvinder, hvor man kan følge med i deres undervisning og andre arrangementer.

Der findes flere grupper og sider, der er er rettet til beboere i Herredsvang. Inden længe starter vi en liste ....

 

GRUPPE :"Trillegården - Stort og småt"

trillegården
"Trillegården - Stort og småt" er en gruppe for alle som er interesserede i Trillegården og det kan både være beboere og naboer, som der står i gruppens beskrivelse.

Gruppen er oprettet af en beboer i Trillegården - Christian Dahlerup – som har oprettet den på eget initiativ.
Hans ønske for gruppen er at det kan blive et forum for stort og småt om hvad der foregår i Trillegården og i lokalområdet.
Christian håber også at gruppen kan bakke op om nabohjælp og for bytte og bortgivning af ting og sager. Mangler du f.eks. en til at passe dit kæledyr eller en til at klippe din hæk, så slå et opslag op.

Det er naturligt for Christian at tænke på at styrke snakken og hjælpen mellem Trillegårdens beboere. Han bruger en stor del af sit liv på at hjælpe andre, som han selv siger "ganske enkelt fordi han ikke kan lade være", og han hjælper og snakker allerede meget med sine naboer.
Facebook gruppen er bare et ønske om at flere af dem fra Trillegården, vil begynde at snakke sammen og hjælpe hinanden.

Christian opfordrer også til at man "husker at tilføje andre beboere herude i Trillegården, som medlemmer " 

FAKTA

LINK: "Trillegården - stort og småt"
Gruppen er offentlig, dvs. alle kan læse indlæg i gruppen, men det er kun medlemmer af gruppen der kan slå indlæg op.
Man bliver medlem af gruppen, ved at gå ind på "trillegården - stort og småt" og anmode om medlemskab.

OBS... !!! Der findes, såvidt vi ved, én anden gruppe der er knyttet til en boligafdeling i Herredsvang, nemlig den åbne gruppe "Afdeling 21, Boligforeningen Ringgaarden" 

 

 

GRUPPE: "Ung i Aarhus V"

ung i aarhus v

"Ung i Aarhus V" er en åben gruppe for alle unge, studerende og småbørnsfamilier, der bor i Aarhus V.

Opfordringen i gruppen siger, at du her kan få kontakt med andre i nærområdet, hvis du for eksempel
søger en løbemakker,  vil starte en madklub,  vil hive nogle med i fredagsbar,  er på jagt efter en brugt sofa. Det kan også være at du vil  starte en flashmob  kender til et fedt arrangement, du vil fortælle andre om ... eller har andre idéer, men mangler nogle at realisere dem sammen med.
Kun fantasien sætter grænser, så længe man holder dig inden for lovens rammer og behandler andre medlemmer af gruppen ordentligt.

Gruppen er startet på initiativ af Helligåndskirken efter inspiration fra et ungdomsnetværk i Berlin. Gruppen administreres også fra Helligåndskirken, men er ellers helt fri af kirkelige interesser.

FAKTA

LINK: "Ung i Aarhus V"

Gruppen er offentlig, dvs. alle kan læse indlæg i gruppen, men det er kun medlemmer af gruppen der kan slå indlæg op.
Man bliver medlem af gruppen, ved at gå ind på "Ung i Aarhus V" og anmode om medlemskab.

 

 

SIDE: "Cykelkursus for kvinder"

cykelkursus for kvinder

 

Siden "Cykelkursus for kvinder", er et fællesskab for ja – "Cykelkursus for kvinder" som er et kursus for kvinder som aldrig har lært at cykle eller er kommet ud af træning.
På siden kan man følge med i cykelholdets aktiviteter.

På cykelkurset kan voksne kvinder lære at cykle med hjælp fra frivillige.
De cykler hver onsdag fra kl. 16-17.30 i baggården ved Fjældevænget 114. Det er gratis at deltage i kurset og det er muligt at låne cykler.

FAKTA

LINK: "Cykelkursus for kvinder"

Siden er styret, af de frivillige undervisere på holdet.
Alle kan se opslag på siden. Like hvis du gerne vil se opslagene på din egen startside.