mænds modesteder 3Det er middagstid - og hen over dagens middag i cafeen i Kulturhus Herredsvang, holder en håndfuld mænd idemøde omkring "Mænds Mødesteder".

Ordene flyver let, der er både små og store ideer -  og masser af engagement.

"Mænds mødesteder" i Herredsvang, har både fået lokaler og en solid færing til at sparke hjulene  igang.  

 

 

 

Mands mødesteder 1

 

For alle voksne mænd

Mænds mødesteder er et nyt tilbud til voksne mænd, der starter 4 steder i Aarhus her i foråret - blandt andet i Herredsvang og Frydenlund. 
Mænds Mødesteder er for ALLE voksne mænd, der gerne vil have andre mænd at mødes med.

Tilbuddet er inspireret af det, der på engelsk kaldes "Mens Shed", der findes i blandt andet Australien og Irland. Oversat betyder det "mænds skure" - og navnet skal vække billeder af skuret i baghaven, hvor mænd mødes "skulder-ved-skulder" laver praktiske ting og udveksler tanker. 

 

Ture, ny viden og værksted

Er nogle interesseret i at deltage, er de velkomne til at kontakte 
Kari Østerø på 
tlf. 42 20 20 62 eller
på mail  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Man kan også bare møde op i de nye lokaler en 
tirsdag mellem 10 og 15.
 
Adressen er Rydevænget 115, i kælderen. 

 I Herredsvang er det hele meget nyt, og lige nu bliver der smidt ideer på bordet til hvad man kan mødes om ... Der er flere ideer til udflugter man kunne tage på sammen. 

En tur til travbanen bag kulisserne er en mulighed, fordi en af mændene har en datter der har hest derude. En anden vil gerne arrangere en tur til det buddhistiske tempel i Tilst.

Man kan også lære noget sammen – en af mændene interesserer sig for fugle og vil gerne lave en introduktion. Foto kunne det også være interessant at få et fælles kursus i.

På langt sigt, kunne det være fint at få etableret noget værksted af en slags - men det skal vokse op hen af vejen ... lige nu skal man have åbnet for mødestedet og skabt nogle rammer hvor ting kan udvikle sig.


Et fast sted at mødes

I Herredsvang har mændene fået - ikke et skur - men et tidligere festlokale stillet til rådighed af Ringgården. Nu diskuteres det hvordan rummene skal indrettes. En ting er sikkert ... det skal ikke koste ret meget.

Mændene vil selv sætte lokalet i stand og inventaret skal gerne være genbrug. En har en reol, en anden en stol, en tredje en dartskive og en opslagstavle og resten – møbler og køkkengrej - kan man forhåbentlig finde eller få foræret.

Som en start, vil der være fast åbningstid i lokalet, hver tirsdag mellem kl. 10 og 15 Adressen er Rydevænget 115,i kælderen.. Her kan man også træffe Kari Østerø der er ansat til at sparke hjulene i gang på mødestedet.

 

mænds modesteder 2

Kári Østerø

Kári er 38 år og færing, og kom til Danmark i 2005 for at læse på Århus Universitet.
Med hans syngende færøske accent, fortæller han om hvordan han altid har haft et socialt engagement og hvor vigtigt han synes det er at have andre at mødes med.

Han bor selv i Trige, hvor han er aktiv lokalt – bl.a. er han boksetræner i AAK Trige og med i et netværk for mænd han har været med til at starte.
Også tilbage i tiden på Færøerne var han med til at starte aktiviteter - bl.a. for unge der ikke havde noget at foretage sig. Kari er uddannet teolog og har et kristent livssyn og -pointerer han – et åbent menneskesyn, hvor ingen sorteres fra fordi de mener eller tror noget andet end ham.

På samme måde er Mænds Mødesteder for ALLE voksne mænd, der gerne vil have andre mænd at mødes med.

Skrevet af Sidsel Kirketerp