Kurt Jensen6. artikel i temaet om afdelingsbestyrelser og beboerdemokrati i almene boliger

_______________________________

"I starten da jeg var med i bestyrelsen var det en helt anden boligforening – der kom man sammen og kendte naboen – nu er man meget mere sig selv , man kommer ikke hinanden ved."

Sådan siger Kurt Jensen der—med små pauser—har været med i afdelingsbestyrelsen i Trillegården siden 1983. 
Han har oplevet hvordan afdelingen og bestyrelsesarbejdet har ændret sig gennem de 30 år.

 

Kurt Jensen har—med små pauser—været med i afdelingsbestyrelsen i Trillegården siden 1983.  Han har oplevet hvordan afdelingen og bestyrelsesarbejdet har ændret sig gennem de 30 år.

Vi havde mange aktiviteter i området dengang – filmaftner, banko, udflugter, madklub,, og en ungdomsklub for områdets unge - der var virkelig sammenhold i afdelingen.

Der var mange beboere der var aktive til at arrangere alle disse aktiviteter – og der var stor opbakning til arrangementerne. Sommerfesterne deltog rigtig mange i, vi havde både stort telt, musik og tivoli – det var rigtig gode fester..

 

Der var både ros og ris til afdelingsmøderne

Også til de årlige afdelingsmøder, hvor bestyrelsen vælges og der stemmes om de indkomne forslag, var der stort fremmøde. Og der var rigtig mange forslag som beboerne stillede.

Bestyrelsen fik ros – men sørme også ris – det var ikke bare let det hele, man diskuterede og mente noget forskelligt. Men man havde da en fornemmelse af at man kom hinanden ved og at området betød noget for dem der boede der dengang.

Dengang var der virkelig noget ved at sidde i bestyrelsen, for man havde fornemmelsen af at der var opbakning fra beboerne og at man arbejdede til beboernes bedste.

 

Trillegården

 

Afd. 35. Trillegården er en af AAB's afdelinger

Afdelingen består af 483 lejemål, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.
Afdelingen er en del af Herredsvang.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer.

 

”Vi har ikke tid”

Siden da er det bare gået ned af bakke, mener Kurt.
I dag har ingen tid – nogle beboere har stadig mange gode ideer til hvad man kunne lave i boligforeningen – men når det kommer til at skulle lægge en arbejdsindsats - så er svaret som regel at man ikke har tid… Vi kan jo ikke i bestyrelsen gøre det hele selv

Afdelingsmøder kommer der 25-30 mennesker til ud af knap 500 boliger – og det er jo da beslutninger der har indflydelse på folks hverdag når der tages beslutninger om vedligehold, ombygninger, husorden og sociale aktiviteter. Men jeg tror at folk er blevet bange for at de skal blive involveret i noget – og svaret er igen "at man  har ikke tid".

 

Vi mangler beboernes respons

Det gør det lidt tungt at være i bestyrelsen. Vi skal jo arbejde for alle beboeres bedste – men når vi ikke ved hvad beboerne vil have, så skal vi jo bare sidde at overveje det hele selv.

Vi har lige for tiden mange penge i boligforeningen – og der er jo afsat penge til vedligehold der er bestemt, vi skal til at have nye fliser mellem rækkehusene, og nye lamper for eksempel – og det har vi bestemt i bestyrelsen for vi prioriterer at der er pænt at se på.

Men vi kunne da godt tænke os også at få beboernes input til forbedringer og prioriteringer. Lige nu ved vi jo ikke om det er det der er vigtigt for beboerne. 

 

" Det er kulturen der har ændret sig og det er ikke kun i Trillegården –
sådan hører man det er over det hele.
Folk sidder derhjemme foran deres computer eller TV
og er slet ikke interesserede i at lære de andre at kende."

 

Man ku lave så mange rare ting sammen

Før i tiden havde beboerne selv mulighed for at bestemme og lave legepladserne mellem husene – det var jo noget man kunne mødes om og lave sammen, det var jo noget der gjorde at man kunne lære hinanden at kende i gården – nu er det professionelle  der laver legepladserne, for de skal være godkendte og opfylde nogle sikkerhedskrav, så den mulighed er der ikke mere.

Men man kan da stadig have indflydelse på gårdene, hvordan de skal beplantes og sådan noget – men når der inviteres til gårdmøder, møder folk ikke op. Jeg kan ikke forstå det? Man kunne lave så mange rare ting sammen i foreningen.

" Det er kulturen der har ændret sig og det er ikke kun i Trillegården –sådan hører man det er over det hele. Folk sidder derhjemme foran deres computer eller TV og er slet ikke interesserede i at lære de andre at kende."

 

Nye beboersammensætninger betyder noget

Trillegården har været ude for en del omskiftninger i beboersammensætningen.
Noget Kurt synes var svært i den forbindelse, var da der begyndte at bo mange udenlandske familier i Trillegården. 

De havde ikke en naturlig forståelse for hvad en boligforening er, eller hvad beboerdemokrati og bestyrelsesarbejdet er og at man kan have indflydelse på det sted man bor. Vi gjorde meget for at få dem med og invitere dem, men det var svært og lykkedes ikke rigtig.

 I 1999 blev 66 af husene opdelt til mindre boliger – og fra at området var præget af børnefamilier, flyttede der nu flere enlige, unge og ældre ind i området.

Man havde ikke længe helt så fælles interesser og man mødtes ikke længere naturligt omkring ungerne der legede sammen ude i gården eller hjemme hos hinanden – det har nok også betydet noget for at sammenholdet. Engang kunne vi jo samle 7 busser når vi arrangerede tur  til Djurs Sommerland – nu kan vi som regel kun samle én.  

 

4829267

gaardhavehus

 

 

 

 

 

Mere hierarki

En anden ting der har ændret sig siden 1983 er at der er kommet mange flere personer beslutningerne skal igennem.

Det er blevet længere fra beslutning til at tingene faktisk skar. Tager bestyrelsen en beslutning om et vedligeholdelsesarbejde f.eks. skal det i hos AAB behandles af lokalinspektører, og andre i boligforeningen før det bliver ført ud i livet, og nogle gange kan det ikke gennemføres i den form vi ønsker det.

Aktuelt har vi ventet 3 måneder på at flisearbejdet skulle gå i gang og lamperne blive udskiftet – men vores formand er god til at presse på og giver ikke så let op. Vores nuværende bestyrelse fungerer godt – vi har en rigtig dygtig og engageret formand, Og han er rigtig god til at presse på hos AAB for at få ting gjort. Men det er da tungt at arbejde med nogle gange…. Og man kan godt blive træt.

 

Mange bestyrelser på 30 år

Kurt har oplevet mange forskellige bestyrelser med forskellige medlemmer. Og der har været både bestyrelser der kunne tage beslutninger og få ting gjort, og der har været bestyrelser hvor der ikke var enighed og hvor nogle enkelte udelukkende arbejdede ud fra egne interesser – sådan er mennesker så forskellige. Desværre er der også nogle som kun vælger at sidde ét år – det kræver lidt tid at komme ind i arbejdet og at se resultater, så jeg ville da ønske at lidt flere gav arbejdet en chance….

Kurt ved ikke hvad man skal gøre ved det manglende engagement fra beboerne… Måske er det bare tiden der er blevet sådan. Man har nok i set eget, er optaget af andre gøremål og af at mødes på nettet og børn leger med deres computere – Men der er ikke nogen tvivl om at Kurt mener at det var bedre i gamle dage, da folk kom ud af deres huse og kom hinanden ved.

Skrevet af Sidsel Kirketerp