Boligforeningernes historie5. artikel i temaet om afdelingsbestyrelser og beboerdemokrati i almene boliger

Almene boligforeninger har rødder helt tilbage fra 1800-tallet.
I den periode vokser mange danske byer stærkt, fordi mange flytter fra landet til byen, for at søge arbejde i de mange nye industrier, der vokser frem i sidste halvdel af 1800 tallet.

Billedet her til venstre er fra Marienlund - de første almene boliger der blev bygget i Aarhus i  begyndelsen af 1920'erne - afd. 1 i AAB. 

 

Efter anden verdens krig har de almene boligforeningerne- sammen med Aarhus kommune - bygget store koncentrationer af almene boliger.
I Aarhus vest finder man bl.a. Møllevangen, som er opført fra slutningen af 1940´erne til slutningen af 50´erne, Frydenlund opført fra 1967 til 1970 og Herredsvang som er bygget mellem 1972 -81

Klik her..  for at se alle artikler i temaet

 

Almene boliger er beboernes

Grundideen med boligforeninger i det danske samfund, har altid været at der skal være gode og billige miljøvenlige boliger til alle borger i landet.
Det har også været meningen at alle boligforeninger og boligselskaber i landet skal være med til at løse boligmanglen.

Udover det, er der 2 andre principper, som adskiller boligforeninger/selskaber i forhold til privatudlejning.
For det første er der ingen private personer, som må tjene penge på at udleje eller sælge almene boliger.
Det er boligorganisationen – og dermed lejerne - der ejer boligerne.
Det er beboerne i de enkelte afdelinger, som i fælleskab beslutter hvad der skal ske i afdelingen og hvad huslejen skal bruges til.

For det andet sikrer lovgivningen et stærkt beboerdemokrati, hvor beboerne som gruppe har mulighed for at få medindflydelse på deres bolig, det er en af grundene til at man vælger en afdelingsbestyrelse på afdelingsmødet, til at varetage beboerne interesser.

Hvor stammer ideen fra?

Ved starten I 1800-tallet, var der ingen støtte fra staten eller kommunerne til at bygge nyt - ville man have noget at bo i, måtte man selv bygge noget eller bo privat. Den hurtige vækst i byerne gjorde, at mange boede under kummerlige og dårlige sanitære forhold - den arbejdende del af befolkningen havde kun råd til små sundhedsfarlige boliger.

Fra slutningen af 1800- tallet kommer de første love, hvor staten giver økonomisk støtte, til at boligforeninger kan bygge boliger til folk som ikke har råd til at købe deres bolig.

Efterhånden som arbejderbevægelsen og dens politiske parti, socialdemokratiet vokser frem og får større politisk indflydelse, bliver der lavet gode boliger til en husleje, som er til at betale. Samtidig er der også andre grupper i samfundet som ønsker at forbedrer arbejdernes og de fattiges urimelige boligvilkår.

Nogle af de ældste almene boligselskaber starter i denne periode op som boligforeninger, en af dem er Arbejdernes Andelsboligforening i København.
I Aarhus starter den op, som den første i 1919.
Her går arbejderne sammen i gang med at få bygget billige boliger som de ejer i fælleskab, og som de er i stand til at betale. Andre er blevet startet af velhavende borgere og velgørende foreninger, der skaffer billige boliger til fattige i byerne.

Efter anden verdens krig bliver den offentlige støtte udvidet flere gange, og der bliver bygget et stort antal boliger, for at afskaffe den store boligmangel efter krigen.
Dette er fortsat, og i dag er der 550 boligorganisationer som er medlem af BL - Danmarks Almene Boliger. De har tilsammen 550.000 lejeboliger.

Skrevet af Heidi Christensen

Klik her..  for at se alle artikler i temaet