hjorte stemmer i herredsvang”...jeg har fundet ud af, at jo mere, jeg bevæger mig, jo bedre har jeg det, fordi, også i takt med, at jeg har tabt mig, at når jeg får mig bevæget og iltet musklerne jo mere glad er jeg”

Billedtekst: Elisabeth sætter blandt andet pris på at se rådyr i skoven bag Herredsvang om morgenen. Her er det rådyr fra Dyrehaven i Aarhus.

Elisabeth, 46 år, er pædagog i en børnehave i lokalområdet og kommer på sin cykel gennem Herredsvang hver dag. Det er eftermiddag. Det er timen før solen bliver sen og skyggerne lange. Vi sidder i et skyggefuldt kontor på 1. sal i Kulturhus Herredsvang, hvor der er plads til tanker og eftertanke.

Elisabeth giver et klart svar på, hvad sundhed og trivsel er for hende: ””jamen, det er en sund sjæl i et sundt legeme. Og at man er fit. At man har det godt i sin krop, kan man sige. Og så er det noget med at få noget sund mad og motion, for det hænger sammen ”

Flytte træstammer og lege fangeleg
” Nærmere adspurgt om, hvilke ting hun vægter i forhold til at trives, siger hun: ”Ja, jeg har fundet ud af...Jeg er en, der har været meget overvægtig i over halvdelen..i stort set hele mit liv. På nær nu, så jeg har fundet ud af, at jo mere, jeg bevæger mig, jo bedre har jeg det, fordi, også i takt med, at jeg har tabt mig, at når jeg får mig bevæget og iltet musklerne jo mere glad er jeg. Så bevægelse vægter jeg rigtig, rigtig meget. Og også fordi jeg er pædagog, kan jeg kombinere det med mit arbejde, med eksempelvis at lege fangeleg eller tagfat med børnene, at feje, bygge nogle ting med børnene, flytte nogle træstammer eller andet. Bruge motionen sammen med børnene, i mit arbejde”

Samtalen går videre til at handle om, hvilke ting Herredsvang gør godt/ kan gøre i forhold til trivsel, og her er svaret også klart: ”Det, som jeg har lagt mærke til, det er, at nu var jeg helt tilfældigvis med til at indvie Sundhedsruten, eller hvad den nu hedder, og jeg kan simpelthen se, at det bliver brugt. Det bliver brugt rigtig meget, de kort der er flere steder rundt i området, og de pæle, hvor der er pile, der viser retningen, hvor man skal gå. De små ruter og de store ruter bliver brugt af mange forskellige mennesker. Det bliver brugt af mangfoldigheden, som også er i Herredsvang. Det jeg også har lagt mærke til, er, at der er rigtig mange, som bruger ”Bjerget” til at vandre op og ned, op og nedad. Det kan jeg se, når jeg er på tur med børnene. Jeg oplever, at området bliver brugt mere”

Høj vægt og 'maskinfejl' i Sundhedscaféen
”Der er dog også plads til videreudvikling i forhold til at bruge de grønne områder: ”Parken bliver brugt, men der er også det, der hedder Brendstrup Skov, længere ude end Parken, i bunden af Kornmodsbakken, det bliver ikke brugt så meget, det kunne man måske godt sætte i spil også. Det er også et godt område.” Elisabeth bruger Sundhedscaféen og fortæller om, hvordan hun kom i gang og hvad der motiverer hende til at beskæftige sig med sin sundhed: ”Jeg skulle forbi og låne bøger. Så fandt jeg ud af, at den var der og så kunne jeg da godt prøve at blive vejet og så fandt jeg ud af, på det tidspunkt var jeg 42, at min body age var 60 eller et eller andet, og det var en 'maskinfejl', for det var i hvert fald ikke mig, der var for fed.

Så tænkte jeg, jeg kunne også godt prøve, hvis det var. Så prøvede jeg. Jeg fik en brochure, der hed ”Små skridt til stort vægttab” og så begyndte jeg at lave bare en lillebitte ændring, med at spise lidt mindre. Så kunne jeg se fra gang til gang, at det virkede. Og så gav det motivation, at jeg blev vejet, så det var helt tilfældigt, at jeg begyndte at komme. Så kunne jeg se, at det virkede jo, og så tabte jeg mig ved at blive vejet hver gang. Også fordi det var gratis. Og så varder ingen, der bestemte jeg skulle komme. Jeg kunne selv bestemme. Og også den vejledning, der er. Nogen gange havde man ikke tabt sig, men så havde man bygget muskler. Jeg kunne lynhurtigt se, at hvis jeg havde cyklet to lange ture på en uge, så var der altså resultat på musklerne. Jeg kunne hurtigt se, at der var bingo og hvis man havde spist lidt mindre hver dag, så var der også... Der var kontant afregning, man kunne se det på strimlen. Og så er det små skridt, 300 gram er også en succes, eller 100 gram, så det var betydningsfuldt” Elisabeth orienterer sig ved at se på tavlen i forhallen, hvilket sker, når hun besøger biblioteket.

Tekst og foto: Gert Medom