Hudna mindreForåret byder på fire unikke koncerter i Herredsvang med musik fra alle verdenshjørner.

Der bliver mulighed for at møde både TangoNuevoTrio, Hudna, Kiku Day og Den Danske Salmeduo.

Første koncert er tirsdag d. 3. februar med Hudna.

 

Under overskriften Verden til Herredsvang præsenterer Kulturhus Herredsvang og Hasle bibliotek i foråret 2015 en koncertrække med 4 orkestre, der hver især beskæftiger sig med musik fra forskellige verdensdele og kulturer. De 4 orkestre TangoNuevoTrio, Hudna, Kiku Day og Den Danske Salmeduo er alle højt estimerede indenfor hver deres stilart.

 

hasle bibliotek

 

Jens Munch, som har taget initiativ til koncerterne, siger:

"Formålet med disse koncerter er, ud over at give beboerne i Herredsvang nogle gode musikalske oplevelser og vise mangfoldigheden i den musiske verden, at fremme det mellemmenneskelige møde og virke som et samlingspunkt for de mange forskellige kulturer og baggrunde, som menneskene i Herredsvang kommer fra."

Den første koncert, der løber af stabelen d. 3. februar, er med orkestret Hudna, der aktuelt har vundet en DMA award for Best World Track 2014. Hudna er et fusionsorkester, bestående af musikere med tre forskellige musikalske baggrunde; tyrkisk, israelsk og dansk/vestligt. Hudnas medlemmer har rod i jødedom, islam og kristendom. Ved at åbne op for det fælles musikalske univers viser de, hvor inspirerende det kan være at mødes venskabeligt såvel som musikalsk på tværs af forskellige religioner og kulturer.

Alle koncerterne foregår i Kulturhus Herredsvang. Der vil inden koncerterne blive serveret et måltid mad, inspireret af den musik, der efterfølgende præsenteres. Maden serveres kl. 18 og musikken starter kl. 19. Det koster kr. 60,- for hvert enkelt arrangement.

Læs mere og bestil billetter: www.verden-til-herredsvang.dk


Facebook: www.facebook.com/verdentilHerredsvang

 

Skrevet af: Anne Dalsgaard