sommerfest2012 07web

Fredag d. 22. august kl. 16 – 21 vil der være masser af aktiviteter, salg af mad, musik og gode muligheder for at møde en nabo, når det atter er tid til sommerfest i Herredsvang. Det foregår traditionen tro på arealerne ved Legepladsen og Klub2teket.

 

Sommerfesten er både en mulighed for at hygge sig sammen med venner og familie, få oplevelser og få mere at vide om aktiviteter og muligheder i området.

Som noget særligt i år inviterer Grænseforeningen til dialog om naboskab. Foreningen har fundet sin inspiration i det dansk-tyske kulturmøde, og tager nu rundt i hele landet for at styrke forståelsen mellem kulturer. Kom forbi og prøv kræfter med egne forestillinger.

Brandkadetterne fra Aarhus brandvæsen har heller ikke været med tidligere. De har tilbudt at komme forbi i år. Brandkadetter er unge mellem 15 og 18 år fra udsatte boligområder der har gennemgået en uddannelse hos brandvæsenet. I øjeblikket er flere unge fra Herredsvang i gang med uddannelsen til brandkadet.

Børnene kan i lighed med sidste år blive malet i ansigtet eller få ridetur. Børneaktiviteterne er åbne de første timer.

Aktiviteterne er generelt gratis, med det er måske alligevel værd at medbringe lidt penge for at kunne smage på mad og kage eller gøre et loppefund i boderne.

Billedet er fra en tidligere sommerfest.

Skrevet af: Anne Dalsgaard