indvielse af sundhedssporet herredsvang april 2014 11 20140430 1333675580

Torsdag d. 19.6 starter et nyt motionstilbud til mænd i Herredsvang.

"Jeg er 25 år og er i praktik i forbindelse med 3.år af uddannelsen Global Ernæring & Sundhed med fokus på Livsstil og Sundhed.
Derfor starter jeg et motionshold op for mænd, der har lyst til at bevæge sig mere.

Jeg mener den bedste vej til et sundere liv er gennem små ændringer i hverdagen i stedet for store omfattende mad- og træningsplaner, der skal følges", siger Pia som indbyder til den første træning torsdag d. 19. juni kl. 15 - 16.30 i salen i Kulturhus Herredsvang.

 

Pia motionformaend

Herefter er der træning torsdag d. 26.juni, 3.juli, 10.juli og 17.juli.


Sundhedscaféerne som står bag tilbuddet beskriver det sådan her: "Første gang vil der være fokus på god stemning, styrke og let konditionstræning på et niveau hvor alle kan være med – lige meget om du er i god form eller i kageform. Der er mulighed for at du kan byde ind med idéer til hvad vi skal lave de efterfølgende gange hvis der er noget motion du gerne vil prøve eller måske holdtræning, som f.eks. fodbold. Holdet er åbent for alle mænd der har lyst til at have det sjovt og få lidt mere bevægelse ind i dagligdagen."

Indtil videre er det gratis at deltage.

Du kan få mere information og melde dig til på tlf. 20 20 13 69, eller hos Helle Dybdal Jensen tlf. 40 19 61 23.

Skrevet af: Anne Dalsgaard