Butik strikdukke1   Butik billede1   butik kugle1

 Galleri

 

KIG IND I VORES BUTIK OG FIND DIN UNIKKE GAVE TIL FAMILIEN ELLER DIG SELV!

Enestående kunstvarer lige til at tage med hjem
Vores lokale BUTIK er en del af Kulturhus Herredsvang, som ligeledes huser Hasle biblioteket. BUTIK har bestået siden august 2009 og bliver drevet af frivillige beboere fra området. Tanken bag butikken er et kreativt fællesskab, hvor forskellige mennesker kan finde sammen og både udveksle idéer og få inspiration. BUTIK fungerer som et fælles udstillingsvindue og præsenterer mange enestående varer.

Fra mennesker til mennesker
BUTIK sælger husflid, håndarbejde, kunsthåndværk og andet kunst fremstillet af beboere i lokalområdet. BUTIKs indhold genspejler mangfoldigheden af de mange mennesker, der kommer i BUTIK. Hvert eneste stykke er håndlavet af mennesker, som har investeret megen tid, tålmodighed, passion, og ikke mindst kærlighed i salgsstykkerne. Varerne indeholder derfor ikke kun en lille del - en idé eller talent - fra producenterne, men henvender sig også til de forskellige købere, deres unikke behov og ønsker. For at gøre varerne overkommelige til ethvert budget er priserne på et attraktivt niveau.

Kom ind og find din unikke gave
I vores BUTIK finder du den ideelle gave til en ven, kæreste, familiemedlem eller et specielt arrangement som fødselsdag, indflytterfest eller mors- og farsdag; en gave som du ikke finder andre steder. I øjeblikket har vi smykker, malerier, fotokort, strikvarer til store og små, håndfoldede æsker, cd'er, glasfade, køleskabsmagneter, puder og filtvarer og meget meget mere. Kom ind og bliv overrasket over mangfoldigheden, som du møder i lokalet. Vores venlige personale glæder sig til at være behjælpelig.

Vær med til at sætte dit personlige aftryk på BUTIK
Er du selv kunstner eller elsker du bare at fremstille små og både nyttige og dekorative genstande? Laver du skulpturer, grafik, arbejder du med metal, vævning, brodering eller pileflet, støber du lys, binder du fluer, eller andet er du meget velkommen til at sælge dine varer i BUTIK.
Måske kan du bare lide BUTIK og at være i den hyggelige atmosfære? Meld dig til som frivillig, vi glæder os til at møde dig!

 

butik-visit

 

Skrevet af: Yvonne Prinds


Kontakt

BUTIK
Adresse: Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2

Telefon: 61557586
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Åbningstider: mandag - torsdag 14 - 16.30, fredag 12 - 15


 

 

 


 

Kontakt

Anne Dalsgaard - Boligsocial medarbejder
Adresse: Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2

Telefon: 61557586
E-mail:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffes de fleste hverdage i Kulturhuset